Fik stress i april måned i år

I sidste uge gik Fredericias borgmester Kenny Bruun Olsen ned med stress, men er allerede nu meldt klar til valgkampen.

Frem til april måned i år var jeg også kontaktperson for Enhedslisten her i Vejle.

Men jeg fik akut stress en fredag aften, hvor den overmandede mig fuldstændig.

Det gik op for mig, at det var de mange frivillige bestyrelsesposter som jeg havde. Jeg havde for mange bolde i luften, som sled hårdt på mig.

Jeg stoppede som kontaktperson & valgte ikke at genopstille til SINDs hovedbestyrelse.

I 2 måneder valgte jeg at drosle kraftigt ned for mine frivillige aktiviteter & var mere hvilende end aktiv i blandt andet DH Vejle.

Samtidigt holdt vi i SINDs bestyrelse fast i den månedlige SIND klub i Værestedet Huset den sidste lørdag i måneden.

Heldigvis var jeg ikke den eneste som er aktiv i Sindets Dag Vejle & mange af de andre i samarbejdet gik ind & tog over med planlægningen. & var med til at bære arrangementet frem til den 10. oktober 2013 i Bygningen Vejle. Et succesfuldt arrangement.

Jeg valgte også at sige fra i forhold til mødeaktiviteter & jeg begyndte at løbetræne sammen med en god ven. Både for at få bevæget mig. & så skar jeg ned på pizza´er & kinamad til en per måned.

Det sidste holder ikke rigtigt her under valgkampen. :)

Men til gengæld kan jeg mærke en lille snigende stress. Vi er få aktive i Enhedslisten Vejle med mange opgaver & et hav af vælgermøder, som vi har fået godt fordelt.

Nu er der kun 14 dage til valget.

& jeg håber inderligt ikke, at Kenny Bruun Olsen er startet for tidligt i politik igen.

Stress er ikke til at spøge med.

& tak til Lene, Freddy, James, Karin, Kari, Tove, Inger, Hanne, Birgit, Uni, Lena, Grethe, Benthe & superseje kontaktperson for Enhedslisten Ingelise Hansen for at vise hensyn.

Spred Glæde & mindre stress :)

Flemming Leer Jakobsen

Facebook Comments Box