Sidst ændret: 19. april 2024
Sidste år indgik et flertal af Folketingets partier flere forlig om kontanthjælp i forbindelse med kontanthjælpsaftale 2023.
Først!: Modtagere af kontanthjælp per 1. januar 2019 bliver ikke ramt, medmindre de har haft afbrudt modtagelsen af kontanthjælp i 2 hele kalendermåneder.
..at beskæftigelseskravet ikke finder anvendelse for personer, der modtog uddannelseshjælp eller kontanthjælp ved lovens ikrafttræden den 1. januar 2019, medmindre udbetalingen af uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lovens ikrafttræden har været ophørt i 2 hele kalendermåneder eller derover, og der igen ansøges om hjælp.
Jeg havde på fornemmelsen, at den lovgivning med tilbagevirkende kraft ville blive en juridisk udfordring.
Her skal tidligere ikke omfattede af beskæftigelseskravet bagudrettet også sendes ned i lovbestemt fattigdom. (idag selvforsørgelse & hjemsendelsesydelse eller overgangsydelse (Forkortet SHO, tidligere integrationsydelse). Men jeg måtte godt nok genlæse lovforslaget flere gange. For det er på engang både opsigtsvækkende & bekymrende.
Oprindeligt var det planen, at lovforslagene skulle fremsættes i februar 2024. Men det blev den så 10. april 2024 for den første “lille aftale” mellem regering, LA, DD & Det konservative Folkeparti, 13. oktober 2023 blev fremsat i Folketinget. De kaldte det “Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp”, men i realiteten er det for at sparke flere ud i en lovbestemt fattigdomsydelse. 10.000 flere vil blive ramt ifølge lovforslag 152. L 152 Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (ft.dk)(10. april 2024)
Lovforslaget L152 kaldes for “Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp”.
Det som flertallet vil gøre er, at lovgive med tilbagevirkende kraft for herboende statsborgere. Alene fordi de er tilflyttere til Danmark.
Det er endnu et trist tilbageskridt for retsstaten & den ligeværdige adgang til sociale ydelser både med & uden dansk statsborgskab.
I Beskæftigelsesministeriets lovforslag 512, som jeg går ud fra Kaare Dybvad Bek har godkendt fratager de nu reelt tilflyttere fra Rigsfællesskabet fra Grønland & Færøerne retten til kontanthjælp for dem født efter 2. april 1968 !
Høringssvar: Konkret foreslår ministeriet med udkastet, at lov om aktiv socialpolitik ændres, så det fremover er personer, der er førstegangsindrejste eller genindrejste i Danmark efter den 2. april 1968, som skal opfylde beskæftigelseskravet. Efter gældende regler, er det personer, som er førstegangsindrejste eller genindrejste efter den 1. januar 2008, som skal opfylde beskæftigelseskravet.
Høringssvar Institut for Menneskerettigheder, 26. februar 2024 (ft.dk)
Lovforslaget ændrer Lov om Aktiv Socialpolitik §11, stk. 8. 2 pkt.: Det foreslås, at »1. januar 2008« to steder i § 11, stk. 8, 2. pkt.,ændres til »2. april 1968«.
Så den vil komme til at se sådan her ud:
Lov om Aktiv Socialpolitik med L152 foreslåede ændring: §11, Stk. 8. Retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp er tillige betinget af, at personen har haft ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år.
1. pkt. finder anvendelse for udlændinge, der på baggrund af indrejse fra udlandet er blevet folkeregistreret her i riget med virkning fra den 2. april 1968 eller senere, og som ikke tidligere har været folkeregistreret her i riget, og for personer, der er blevet folkeregistreret som indrejst fra udlandet i riget med virkning fra den 2. april 1968 eller senere efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder.
Stk. 3, 4. og 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse for opgørelsen af de 12 måneder, der er nævnt i 2. pkt. Beskæftigelseskravet efter 1. pkt. kræves alene opfyldt én gang, uanset om personen løbende modtager uddannelses- eller kontanthjælp eller genansøger herom.
Flere kan miste deres nuværende bolig uden ret til kontanthjælp skriver KL
Kommunernes Landsforening (KL) gør som det eneste høringssvar opmærksomhed på, at flere kan miste deres bolig. De vil simpelthen ikke have råd til deres nuværende bolig & de beder om opmærksomhed på det punkt. De henviser til, at højere særlig støtte & boligstøtte ikke vil kunne redde dem. Herunder børn.
Høringssvar: De fleste borgere vil miste et betydeligt beløb hver måned, hvilket for nogen vil betyde, at de ikke har råd til at bo i deres eksisterende bolig.
Det gælder også, selv om de modtager lidt højere boligstøtte. Da borgergruppen fordeler sig skævt på tværs af kommuner, vil en del kommuner stå med en meget stor udfordring ift. at hjælpe borgere til en ny og billigere bolig. Særligt de store byer med relativt få billige boliger kan få svært ved at hjælpe de berørte borgere.
KL mener, at der er behov for at finde løsninger, som sikrer midlertidig hjælp til de borgere (nogle også med børn), som risikerer at stå uden bolig. Det kan f.eks. være mulighed for at lave midlertidige indkvarteringer eller give økonomisk støtte i konkrete tilfælde, hvor der er risiko for hjemløshed for de berørte familier. Høringssvar KL, 20. februar 2024 (ft.dk)
Kontanthjælpsaftale 2023 stopper særlige støtte til høje boligudgifter i Aktivlovens §34
Regeringen & forligspartierne stopper dog den skattefrie særlige støtte i Aktivlovens §34 med en overgangsordning i kontanthjælpsaftale 2023!
I tråd med Ydelseskommissionens anbefalinger afskaffes blandt andet 225-timersreglen, kontanthjælpsloftet, særlig støtte til kontanthjælpsmodtagere, den særlige sats for kontanthjælpsmodtagere under 30 år med visse psykiske diagnoser, aktivitetstillægget og danskbonussen. Kontanthjælpsaftale 2023, side 3 [PDF] (bm.dk)
Aftalen “Aftale om Nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst” er mellem regeringen (Socialdemokratiet, Moderaterne & Venstre) samt Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Radikale Venstre, 13. oktober 2023
Hvordan den overgangsordning kommer til at se ud vides ikke før lovforslaget kommer. Idag er der ikke noget om den del af kontanthjælpsaftale 2023 i høring. & den skulle også træde i kraft 1. juli 2025. Så jeg formoder, at forligspartierne er oppe at slås om udformningen eller at der er et endnu ukendt juridisk problem. Det kan vi ikke finde ud af. For offentlighedsloven gælder ikke for ministerbetjening.
L152 vil bruge CPR register data for Grønland fra før 1. maj 1972, som ikke findes !
Faktisk vil de også benytte CPR registret for Grønlændere efter 2. april 1968, som grundlag for undtagelse for at kunne få kontanthjælp.
Men Grønlandsk registrering i CPR registret er først sket siden 1. maj 1972 ! & folk på Færøerne bliver de slet ikke registreret i CPR registret !
Det bemærkes, at CPR blev oprettet den 2. april 1968. CPR indeholder oplysninger om alle personer, som efter den 2. april 1968 har boet her i landet og været tilmeldt en dansk kommune
–
for Grønlands vedkommende dog først siden 1. maj 1972. Personer bosat på Færøerne registreres ikke i CPR, og i relation til indrejse og udrejse til Danmark eller Grønland betragtes Færøerne som et andet nordisk land. (For Færøerne er medlem af den Nordiske Pasunion, flj.) Høringssvar fra Indenrigs- & sundhedsministeriet, 9. februar 2024 (ft.dk)
Ret til kontanthjælp for færinger & grønlændere over 56 år under visse betingelser
Ældre færinger eller grønlændere over 56 år er undtaget fra beskæftigelseskravet. De kan få kontanthjælp, hvis de er født før 2. april 1968 & er “indrejst” i Danmark inden 1. januar 1975.
Dette punkt 10 er IKKE i udkastet, der har været i høring !
Lovforslag 152: [punkt 10] 10. Hvis denne person inden 2. april 1968 blev folkeregistreret på Færøerne og opholdte sig der indtil indrejse i Danmark den 1. januar 1975, skal personen ligeledes ikke opfylde beskæftigelseskravet, idet personen er folkeregistreret som indrejst i riget før 2. april 1968. Dette gælder ligeledes for Grønland.
Så Beskæftigelsesministeriet vil bruge måske svært tilgængelige data fra folkeregistreret på Færøerne & Grønland fra før 2. april 1968, som grundlag for at dokumentere undtagelse fra beskæftigelseskravet & de skal være “indrejst” i Danmark inden 1. januar 1975 i CPR registreret. For modsat EU/EØS borgere er der ingen konkret undtagelse i loven for statsborgere fra Grønland & Færøerne.
Sagsbehandlingsfejl kan sende Grønlændere & Færinger oa. på den lavere SHO-ydelse
Det står kun i bemærkningerne til loven & med den udbredte fejlprocent i afgørelser i Jobcentre, der har stået på i årevis. Så er det kun et spørgsmål om tid før, end at en færing eller grønlænder og andre bosat i en af de 98 kommuner fejlagtigt kommer på den lavere SHO ydelse.
Dette er undtagelsen for EU-/ EØS borgere idag:
”§11, stk 10: Kravet om, at personen skal have opholdt sig lovligt her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, og kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år gælder ikke for EU-/EØS-borgere , i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen.”
5.000 flere skal undersøges & er i risiko for at ende på SHO-ydelser
Omkring 15.000 skal vurderes ifølge KL i løbet af 12 måneder fra 1.juli 2024 til 1. juli 2025. Det er 1.250 om måneden. Lovforslaget mener kun, at
”Af de 10.000 personer vurderes ca. 90 pct. at være ikke-vestlige indvandrere.”
Så potentielt kan yderligere 5.000 reelt komme på den lavere SHO-ydelse.
Beskæftigelseskravet 2 år & 6 måneders ordinært ustøttet arbejde inden for 10 år.
Grundlaget er iøvrigt et CPR register, som Indenrigs-& Sundhedsministeriet i høringssvaret skriver kan være med fejlregistreringer. For det sker ud fra borgeres egen indberetning.
Høringssvar: Det vil derfor ikke på basis af CPR i alle tilfælde kunne konstateres, om en person er omfattet af den foreslåede personkreds. Opmærksomheden henledes herved også på det ovenfor anførte vedrørende Grønland og Færøerne Det bemærkes herved, at når en flytning er registreret i CPR, kan flytningen, herunder datoen for flytningen, efter CPR-lovens § 12, stk. 6, 2. pkt., kun ændres, hvis det over for kommunalbestyrelsen dokumenteres, at de registrerede oplysninger er forkerte. En borger vil således have vanskeligt ved at få rettet forkerte registreringer i CPR af bopæl (herunder indrejse og udrejse), navnlig for så vidt angår registreringer, som ligger tilbage i tid, hvor det er erfaringen, at dokumentation kan være vanskelig at fremskaffe.
Høringssvar fra Indenrigs- & sundhedsministeriet, 9. februar 2024 (ft.dk)
Det er en reelt en advarsel mod at lave endnu varmecheck fadæse for de 2 selvstyres statsborgeres ret til kontanthjælp.
Færinger & Grønlændere under 56 år født i Rigsfællesskabet på øerne er også i risiko for at skulle opfylde beskæftigelseskrav
Færinger & Grønlændere født i Rigsfællesskabet på øerne efter 2. april 1968 skal med den nuværende ordlyd i punkt 10 optjene retten til kontanthjælp ved at ordinært arbejde i 2 år 6 måneder inden for 10 år.
Hvis opholdskravet skal opfyldes, men ikke er opfyldt, vil personen alene have ret til at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, hvis pågældende i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage hjælp.
Kommunerne kan fra lovens ikrafttræden den 1. juli 2024 fastlægge procedure for, hvordan uddannelseshjælps- og kontanthjælpssagerne skal gennemgås inden loven får virkning fra 1. juli 2025, herunder hvordan udsøgning af personer, der skal opfylde beskæftigelseskravet, vil kunne it-understøttes.
De 2 hhv. hjemmestyres & selvstyres statsborgere yngre end 56 år kan med lovforslaget risikere kun at få den lovbestemte fattigdomsydelse Hjemsendelsesydelse !
De to områder af Danmark vil med den nuværende ordlyd blive behandlet som andenrangsborgere, på samme måde som flygtninge & indvandrere. De vil blive sendt ned i en lovbestemt ydelse, der muligvis kan være diskriminerende og føre til fattigdom.
Men det “smarte” er, at det ikke er pgra deres etnicitet. Det er pgra deres alder. Deres fødselsdato afgør om de skal ned i fattigdom, hvis de har behov for økonomisk hjælp. Men reelt er det jo pgra af deres oprindelsesland. Hvilket også kan være diskrimination.
Selve den politiske aftale fra 13. oktober 2023 har følgende formulering, hvor aftalen SKAL omfatte ALLE borgere:
Aftalepartierne er enige om at ensrette reglerne i kontanthjælpssystemet, så alle borgere skal opfylde et krav om ophold i riget i 9 af de seneste 10 år (opholdskravet) og et krav om fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2,5 år inden for de seneste 10 år (beskæftigelseskravet), for at kunne modtage de højere ydelser. Ensretningen er i tråd med Ydelseskommissionens anbefalinger.
Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp PDF (bm.dk) side 1
Færøerne & Grønland er overhovedet ikke nævnt... & slet ikke som undtagelser, men Beskæftigelsesministeriet forsøger at holde ældre borgere fra de 2 dele af landet uden for kravene i strid med aftalen.
Udkast i høring er ikke det samme som lovforslaget !
Jeg sad & undrede mig over høringsvarerne ikke havde fanget, at færinger eller grønlændere yngre end 56 årige muligvis heller ikke kan få kontanthjælp. Men det er der en god grund til. Punkt 10 øverst på denne side fremgår IKKE af udkastet, der har været i høring hos de forskellige høringspartnere, men er redaktionelt blevet fremhævet i det fremsatte lovforslag ! Høringsportalen Udkast til skærpede kontanthjælpsregler, 29. januar 2024 [pdf]
Grønland er nævnt 7 gange i udkastet i høringen, men 11 gange i lovforslag 152 !
Færøerne er nævnt 12 gange i udkastet i høringen, men 13 gange i lovforslag 152!
Beskæftigelsesministeriet har altså tilføjet noget, der IKKE har været i høring !
Dette er så et skoleeksempel på, hvorfor der ikke bør lovgives med tilbagevirkende kraft. & at der ikke sendes et udkast i høring, der er forskellig fra lovforslaget.
Hvad med mennesker med handicap ?
& så er emnet handicap slet ikke berørt. Hvad sker, der hvis en Færing eller Grønlænder bosat i Sydlige Danmark født efter 2. april 1968 er blevet lam i en ulykke eller har fået en anden fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne som stress, angst eller traume ?
Desværre har en høj andel af grønlændere (eller andre) været udsat for misbrug. Skal de udover traumet nu også sendes på den lavere hjemsendelsesydelse ? Er det psykisk vil de ikke kunne betale for muligt nødvendigt ophold på et botilbud i en kommune. Reelt kan de risikere hjemløshed. Uden behandling & ro til at bearbejde eventuelle traumer. For økonomisk stress vil blokere for meningsfuld behandling. & de vil måske endda ikke have råd til medicin.
Det vil så være 1, 2, 3 eller 4 yderligere kors oveni byrden.
Visionsløse politikere
Så folketingets visionsløse politikere er endnu engang ved at udhule velfærden herhjemme. Fordi den bagvedliggende “trussel” om udskiftning af befolkningen er blevet allemands politisk eje. Det er en hvid nationalistisk myte, som kaster sin klamme hånd på endnu flere politikere.
Fordi de er dovne. (Det er de ikke.) Fordi de er en trussel. (Det er de ikke.) Fordi de udhuler velfærden (Det gør kun de færreste. Hvis de gør, så bliver de anmeldt for socialt bedrageri).
Faktisk udhuler næsten samtlige danske partier idag velfærden ude i kommunen igennem budgetloven & skaber “problemer” ved underfinansiering.
Det kan partierne så bagefter komme & “ordne”. Men det er aldrig ud fra det reelle behov. Tilliden til kommunerne skulle jo nødigt genoprettes.
Det koster jo penge.
Flemming Leer Jakobsen, Bredballe